Ergoterapi til børn og unge
Ergoterapi til børn og unge – støtte til trivsel og udvikling
Ergoterapi kan være effektivt til at hjælpe børn og unge, der oplever udfordringer med f.eks. motorik, sanseintegration og daglige aktiviteter. Som ergoterapeut arbejder jeg med at styrke barnets ressourcer og funktionsevne og med at tilpasse aktivitet, omgivelser, krav og tilgang til barnet. Med dette er målet at opnå en meningsfuld og aktiv deltagelse i de hverdagsaktiviteter, barnet forventes og har lyst til at deltage i. Med viden om det atuonome nervesystem, sansebarbejdning og sanseintegration, vejleder jeg forældre og fagpersoner, ligesom jeg arbejder med at skabe bedre trivsel gennem målrettet leg, kropslige strategier og samtale med børn og unge.
Hvad er ergoterapi, og hvordan kan det hjælpe?
På børneområdet handler ergoterapi om at støtte børn og unge i at deltage aktivt i hverdagen, både derhjemme, i skolen og i sociale sammenhænge. Nogle børn kan f.eks. have svært ved at koncentrere sig, regulere deres nervesystem eller udføre daglige opgaver som at tage tøj på eller deltage i et måltid.
Jeg kan hjælpe med:
- Sansemotorisk udvikling
- Strategier til at håndtere sensoriske udfordringer
- Støtte til strukturering af hverdagen for børn og unge med udfordringer, eksempelvis ADHD eller autisme
- Angst- og traumebehandling med fokus på at skabe ro og tryghed og genskabe kontakt
Læs mere om, hvornår jeg kan hjælpe og hvad jeg tilbyder lige her
Sansebearbejdning – når verden føles overvældende
Sansebearbejdning er en vigtig del af ergoterapien, da mange børn har udfordringer med at registrere og bearbejde sanseindtryk. Nogle børn bliver let overstimulerede af lyde, lys eller berøring og reagerer ved at trække sig eller blive frustrerede. Nogle kan have svært ved at mærke deres egen krop og har behov for ekstra stimuli, særligt gennem stimulering af de basale sanser; berørings-, balance- og muskel-led-sans.
Jeg hjælper med at identificere, hvordan dit barn reagerer på sanseindtryk, og vi arbejder med konkrete strategier, der kan gøre hverdagen lettere. Det kan være alt fra at indføre små pauser i skoledagen, indføre daglige lege og give barnet redskaber til at regulere uro i kroppen. Målet er at dit barn kan trives og fungere bedst muligt i sin dagligdag.
Ergoterapi og mental sundhed hos børn
Mange børn oplever mentale og psykiske udfordringer som angst, uro eller traumerespons, hvilket kan påvirke deres udvikling og trivsel. Jeg har specialiseret mig i mental sundhed hos børn og unge samt behandling af angst og traumer.
For børn med diagnoser som ADHD og autismespektrum-forstyrrelser kan ergoterapi være en vigtig støtte til at opnå en bedre hverdag. Gennem leg, øvelser og sanseregulerende tiltag kan barnet få strategier til at håndtere udfordringer, så de kan deltage mere aktivt i hverdagslivet.
Hvornår bør du opsøge en ergoterapeut?
Det kan være en god idé at søge hjælp fra en ergoterapeut, hvis dit barn oplever:
- Udfordringer med motoriske færdigheder
- Sansemæssige udfordringer
- Skolevægring
- Angst, uro eller traumer
- Behov for støtte til struktur i hverdagen
- Nedsmeltninger og udadreagerende adfærd
Find en ergoterapeut
Jeg er erfaren ergoterapeut med specialisering i børn og mental sundhed, angst- og traumebehandling samt sansebearbejdning og er i gang med at uddanne mig som sanseintegrationsbehandler. Jeg har stor viden og erfaring inden for diagnoser som ADHD og autismespektrum-forstyrrelser.
Jeg har klinik i Vejen, hvor jeg sammen med jer, arbejder hen imod at skabe en hverdag, børnene trives i, og få roen tilbage i hjemmet. Start med en indledende ergoterapeutisk undersøgelse.
– Du kan booke en tid lige her 😊


