Hun havde ondt i maven hver søndag – men skolen sagde, hun trivedes fint

Hun havde ondt i maven hver søndag – men skolen sagde, hun trivedes fint

Ea var 10 år.

Hun havde ofte ondt i maven.
Især søndag aften og i slutningen af ferier.

Ved sengetid kom tankerne. Bekymringerne.
Hun kunne bruge timer på at falde i søvn.

Om morgenen græd hun.
Ved aflevering i skolen.
Nogle dage kom hun slet ikke afsted.

Ea vidste ikke selv, hvorfor det var så svært.

Når skolen ikke ser det samme som forældrene

Forældrene oplevede en pige i mistrivsel.
Skolen oplevede en pige, der “trivedes fint”.

Når forældrene rakte ud, blev de mødt med:

“Hun er altid glad, når hun er her.”

Men derhjemme var Ea på konstant overarbejde.
Det var hendes forældre også.

Der var konflikter. Nedsmeltninger.
En følelse af magtesløshed.

Tegn på overbelastning hos børn

Gennem den indledende ergoterapeutiske undersøgelse og spørgeskema tegnede der sig et billede:

• Voldsomme oplevelser i klassen

• Larm og drillerier

• Mange skift af lærere og pædagoger

• Sygdom i familien og svære oplevelser i Ea`s opvækst

• Behov for kontrol og forudsigelighed

• Konstant søgen efter bekræftelse på, at noget katastofalt ikke skete

Ea havde ikke overskud efter skole.

Små krav kunne udløse store reaktioner.

Det handlede ikke om vilje. Det handlede om et overbelastet nervesystem, som reagerede med traumerespons.

Skolevægring og ondt i maven – hvad ligger bag?

Når børn får ondt i maven, hovedpine eller ikke kan komme i skole, er det ofte kroppens signal om overbelastning.

Et barn kan godt “fungere” i skolen –
og samtidig være i alarmberedskab hele dagen.

Når barnet kommer hjem, falder masken.

Det er her, mange forældre står alene.

Regulering før samtale

Vi startede ikke med at tale om det svære.

Vi startede med regulering.

Relation først.
Kropslige strategier.
Regulerende lege.

Da nervesystemet faldt til ro, blev samtale mulig.

Der var:

• Færre nedsmeltninger

• Mindre bekymring ved sengetid

• Flere skoledage

• Mere ro i familien

Ea fik strategier til at håndtere det svære.
Forældrene lærte at regulere sig selv – og være der uden at fixe.

Der kom håb.

Når barnet bliver reguleret, bliver deltagelse mulig

Skolevægring starter sjældent i viljen.
Den starter i nervesystemet.

Når vi forstår barnet – i samspil med aktiviteter og omgivelser – kan vi begynde at ændre det, der belaster.

Historien er anonymiseret og sammensat af det, jeg møder i klinikken.

Står du i en lignende situation med dit barn?

Du er velkommen til at booke en gratis og uforpligtende telefonsamtale, hvor vi sammen kan finde ud af, hvor I skal starte. Tiden kan bookes her

Ergoterapeutisk undersøgelse, støtte og behandling hos Ulla Knudsen

Hvis dit barn er i mistrivsel, kan jeg som ergoterapeut, med efteruddannelse inden for børn og mental sunhed, angst- og traumebehandling samt sanseintegration, hjælpe jer. På baggrund af grundige undersøgelser, tilrettelægger jeg målrettet og individuel støtte og behandling, herunder samtaler, regulerende leg, angst- og traumebehandling samt tilpasning af aktivitet, omgivelser, krav og tilgang til barnet, ligesom jeg tilbyder forældresparring og ledsagelse til møder på skolen eller kommunen.

Læs mere om, hvordan ergoterapeutisk undersøgelse samt støtte og behandling kan hjælpe dit barn og ikke mindst hele familien, fra skolevægring tilbage til skole. Med fordel kan der suppleres med zoneterapi.

*Billedet er fra min klinik i Vejen, hvor jeg arbejder med en sanseleg for at regulere og stimulere sanserne – dette er en del af min ergoterapeutiske støtte og behandling