Hvad er NADA øreakupunktur?

Hvad er NADA?

Tænk at så simpel en behandlingsform er så effektiv!

Jeg er fyldt med glæde og taknemmelighed efter hver endt NADA Café. Jeg ser, mærker og hører, den positive effekt, deltagerne har, af behandlingerne, og særligt efter nogle gange.

Her kan du læse lidt mere om NADA behandling i min klinik.

NADA er en effektiv indsats for at bedre trivsel og mental sundhed, sammen med andre behandlingsformer. Som udgangspunkt er NADA tiltænkt gruppebehandling, men kan også gives som supplerende behandling, f.eks. samtidig med zoneterapi.

NADA hjælper med at stabilisere, fysisk som psykisk og er derfor gavnlig inden samtaler, coaching, medicinsk eller øvrig behandling.

NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet samt bedre håndtering af bl.a.;

  • abstinenser
  • angst
  • kognitive funktioner
  • stress
  • søvnproblemer
  • tankemylder
  • vrede

5 punkter

NADA er de samme fem akupunkturpunkter i begge ører over 45 min. med standard-nåle, i rolige omgivelser. Det er vigtigt, at man sidder i ro med nålene under forløbet, og NADA er som udgangspunkt en non-verbal behandlingsmetode.

Jeg har dog god erfaring med at supplere med rolig guidning af åndedrættet samt kropsscanning, til NADA Café. Det er sundt at ligge helt i ro, med sig selv, hvilket dog kan være svært for nogle. Her hjælper guidningen til at finde ro. Lyset slukkes, LED lysene tændes, og der er roligt musik.

Hvert et punkt i NADA repræsenterer i følge traditionel kinesisk medicin de 5 elementer; jord-, ild-, vand-, metal- og træelementet, som alle påvirker hinanden indbyrdes.

Punkterne, hvori nålene sættes er:

  • Sympatikus: Et stressdæmpende og fysisk afslappende punkt. Repræsenterer jordelementet, som giver næring til krop og psyke. Nøgleord for punktet er: Abstinensbehandling, sindsro, omsorg, styrkelse af nyren, stresslindring, regulation af sympatikus og para-sympatikus tilstand (=”alarmberedskab” og “ro-system”).
  • Shen Men: Et punkt, der regulerer psykiske ubalancer og er meget beroligende. Repræsenterer ildelementet, som giver varmeenergi, emotioner og udstråling. Nøgleord for punktet er: Angst, sårbarhed, grænser, håndtering af følelser, tålmodighed, åbenhed, relationer og behov.
  • Nyren: Et punkt, der giver energi og øger viljestyrke. Punktet repræsenterer vandelementet, som er nødvendigt for al liv. Nøgleord for punktet er: Viljestyrke, intuition, visdom, angst- og stresshåndtering.
  • Lungen: Et punkt, der håndterer sorg og tab samt øger evnen til at give slip og finde ro i sig selv. Punktet repræsenterer metalelementet, som giver næring til vandet. Nøgleord for punktet er sorg, taknemmelighed samt evne til at give slip og komme videre.
  • Lever: Et punkt, der hjælper med at håndtere vrede, forebygge krampe, stress og abstinenser. Punktet repræsenterer træelementet, som giver vækst og handling. Nøgleord for punktet er accept, dynamik, planlægning, fantasi og vredeshåndtering.

Formål med NADA

Målet med NADA er at få kontakt til sig selv og egne ressourcer. NADA er tænkt som støtte i et længerevarende behandlingsforløb, for at bedre sundhed og håndtere f.eks. abstinenser, angst, stress, søvnproblemer, tankemylder, vrede og uro, men kan også anvendes til lindring her og nu, i akutte situationer.

Hvis ørerne opleves hårde og/eller ømme, skyldes det ofte stresshormonet er steget. Dette er tegn på aktive og dermed behandlingskrævende punkter, hvilket er positivt og vidner om et godt resultat. Det samme gælder punkter som bløder, når nålen fjernes. Når nålene har gjort sin virkning, vil nogle også opleve, at nålene slipper af sig selv.

Jeg oplever, at deltagerne til NADA Café bliver meget afslappede og mærker ro i hovedet. De sover bedre og bliver bedre til at tackle udfordringer, ligesom tankemylder mindskes.

Nogle oplever en følelsesforløsning under behandlingen, hvilket kun er gavnligt. Ofte går vi og gemmer på følelserne, men kroppen husker, og følelserne sætter sig. Derfor opleves det, at man har det bedre, efter en følelsesforløsning. Det bliver lettere at håndtere følelser og indre smerte, jo flere behandlinger der gives. NADA giver ikke blot ro, men hjælper også med den indre proces og bygger systemet op.

Fremgangsmåde NADA Café:

  • Du og de øvrige deltagere sidder på stole i et stille lokale. Efter tur sættes der 5 nåle i hvert øre.
  • Når nålene er sat i, guider jeg dig og de øvrige deltagere til at ligge i en afslappende stilling på en måtte, på gulvet. Stillingen er god til at få ryggen til at slappe af, give slip på spændinger og få ny energi. Stillingen er også fantastisk til at arbejde med dit åndedræt og din psoas muskel (dybe hoftebøjer). Er denne stilling ikke behagelig, guider jeg individuelt.
  • Der vil være afdæmpet musik og hyggelig belysning. Her ligger I, delvis i stilhed og delvis, med guidning fra mig, mens nålene virker. Efter 45 min. tager jeg nålene ud, efter tur.
  • Når alle har fået nålene ud, skænker jeg en kop beroligende NADA the, som supplerer behandlingen. Du får her også mulighed for lige at lande igen, mærke efter, hvordan du har det, inden du kører hjem og tale med de øvrige deltagere og mig. NADA er DIT frirum, og du vælger selv, hvor meget du vil fortælle om dig selv.

Booking

Er I minimum en gruppe af 5 personer, kan der bookes tid til NADA Café ved at kontakte mig.  Du kan også tilkøbe NADA som supplerende behandling til zoneterapi. Kontakt mig, hvis du ønsker dette, så jeg får sat tid nok af. Har du nåleskræk, eller er klienten et barn, kan der isættes 2 magnetiske kugler i hvert øre i stedet. NADA gives også, efter aftale, ifm. et trivselsforløb.

Har du brug for samtale én til én med mig, tilbyder jeg en afklarende og uforpligtende forsamtale, mhp. hvordan jeg kan hjælpe dig endnu videre. Du kan booke en samtale her.

Læs mere på www.nada-danmark.dk

Menu