Hvad er angst?

Hvad er angst?

Angst er en grundfølelse, alle mennesker har. Det er dog vigtigt at skelne mellem, om der er tale om bekymringer og følelser som ængstelighed, utryghed, nervøsitet, frygt eller lignende, der kan opstå indimellem og i bestemte situationer, eller om der er tale om en tilstand, hvor man føler angsten mere konstant samt undgår daglige aktiviteter og er helt hæmmet i hverdagen pga. angst.

Sidstnævnte kan være så udtalt, at det ifølge WHO` s diagnoseklassifikation, kan være en psykisk lidelse, hvor der kan være brug for psykiatrisk og medicinsk behandling. Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Det er vigtigt for mig at pointere altid at kontakte egen læge, ved svær angst, som også kan være et symptom ved andre psykiske lidelser.

Egne overvejelser

Når jeg alligevel bruger begrebet angst, er det ikke for at udelukke alle de øvrige følelser, der lægger sig opad, uden at være en diagnose. Tværtimod er det et forsøg på at rumme dem alle, velvidende at der er store forskelle. Jeg tror på, at mange, med rette hjælp og støtte, kan lære at forebygge og håndtere deres angst (og alle øvrige følelser), sådan at de kan leve det liv, de ønsker, fremfor at lade sig styre af angsten. Og at man kan lære at leve med og acceptere angsten.

At slippe angstens greb er en lang proces, med snoede omveje, men det ER muligt. At jeg kalder mig ”trivselsmentor med passion for at hjælpe med at slippe angstens greb” er på baggrund af egen historie samt specialisering på området, via uddannelse. Men min største force herudover, er min intuition, og jeg har god erfaring i at hjælpe andre ud af angstens greb. (Du kan læse mere om mig – og i kommende tid, vil jeg dele egen historie)

Tilbage til angsten…

Angst er, som skrevet, en følelse, vi alle kender.
Følelsen angst startes af Amygdala, et område i hjernen, som er vores bedste ven men også nogle gange vores værste fjende. Det er alarmknappen, der tændes, når noget er farligt, truende, bekymrende eller uoverskueligt. Vi SKAL have Amygdala til at passe på os for at undgå at komme til skade, undgå fare, mærke egne grænser og til at passe på andre. Amygdala tændes både af tanker og bekymringer, krav, planer, rammer og sensoriske input; altså f.eks. lyde, lugte og berøring. Amygdala starter et alarmberedskab, hvor man går i kamp, flugt, frys eller pleasing tilstand. Sker dette ofte, gennem længere tid, kan man blive overbelastet, og Amygdala reagerer hurtigere og hurtigere. Der skal derfor efterhånden mindre og mindre til, før alarmberedskabet går i gang;

  • Amygdala starter hypothalamus, som får hypofyse og binyrer til at at udskille adrenalin, noradrenalin og kortisol. Det er disse signalstoffer, kaldet neurotransmittere, der kan mærkes i kroppen ved angst, som beskrevet længere nede.
  • Frontallapperne, også kaldt “direktøren”, som har til opgave at overskue, planlægge, organisere og have overblik samt at tage initiativ, løse problemer, ræsonnere, systematisere, sætte mål og forfølge samt evaluere dem, får tilført mindre blod. Det samme gør mave/tarm systemet, og det kan føre til ondt i hoved og mave.
  • Kortisol er fint i små mængder, men udskilles der store mængder over tid, påvirkes Hippocampus negativt. Hippocampus er medvirkende i forbindelse med læring og hukommelse og har samtidig til opgave at berolige Amygdala.

Altså, meget forenklet, bliver det svært for Hippocampus at berolige Amygdala, når der er tale om et overbelastet nervesystem over tid, hvilket ofte er tilfældet ved angst. (Læs meget mere om dette i Pernille Thomsens bøger; ”Børns mentale sundhed” og ”Du skal huske at fodre din søhest”, som er kilde hertil).

Angsten er altså en helt normal måde for vores hjerne at passe på os. For tusinder af år siden levede mennesket på anden vis, hvor det var livsnødvendigt konstant at være på vagt. Nutidens menneske har ikke på samme måde dette behov, men krybdyrhjernen, hvor Amygdala sidder, har ikke udviklet sig synderligt. Derfor er Amygdala nu også på vagt i situationer, der ikke reelt er farlige.

Derudover er vi mennesker født med forskellige personligheder; nogle er mere ængstelige fra start, hvorimod andre går igennem livet uden den store frygt. Verden har brug for begge dele! (Kilde: “Når børn og unge får angst” af Peter Lund Madsen) Min erfaring er, at de, der går igennem angst og lærer at håndtere det, bliver enormt stærke, står ved sig selv og kender sig selv godt.

Mulige fysiske symptomer ved angst:

  • Hjertebanken
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Sveden og rystelser
  • Svimmelhed
  • Opkast og kvalme
  • Mavepine, hovedpine, andre smerter i kroppen
  • Øget tissetrang
  • Forstoppelse eller diarré
  • Træthed
  • Dårlig søvn
  • Spiseforstyrrelse

Mulige psykiske, mentale og adfærdsmæssige symptomer ved angst;

  • Tankemylder, bekymringer, ængstelige tanker
  • Overanalysering og fejltolkning
  • Koncentrationsproblemer og nedsat overblik
  • Dårlig hukommelse
  • Humørsvingninger, irritabilitet og vredesudbrud
  • Ændret adfærd hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer

Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser. Angsten findes i mange forskellige grader, men mange udvikler angst for angsten. Ofte er følelsen af ”kontroltab” svær at håndtere. Som menneske scanner vi hele tiden, hvad der sker, både inden i os selv og i omgivelserne. Er det trygt eller farligt? Når man lider af angst, er “scanneren” indstillet til at aflæse uhensigtsmæssigt. Dvs. at følelserne i kroppen og oplevelserne omkring én, opleves langt farligere, end de i virkeligheden er.

Angsttilstande, som er beskrevet som diagnoser

(kilde: www.psykiatrifonden.dk)

Fobier

Fobi er en type angstlidelse, hvor man oplever alvorlig angst i forhold til bestemte ting eller situationer, der ikke er forbundet med reel fare. Nogle fobier er ganske uproblematiske, men i andre tilfælde kan fobier være alt indgribende i hverdagen.

Der findes mange forskellige fobier, men overordnet beskrives 3 typer:

  • Agorafobi er angst for at færdes udenfor hjemmet.
  • Socialfobi er angst i sociale situationer.
  • Enkeltfobi er angst i bestemte situationer; fx frygt for edderkopper, slanger, fugle, højder, små rum mm. En måske mere ukendt fobi, er angsten for opkast; Emetofobi. (Dette kommer jeg til at vende meget mere tilbage til, når jeg deler egen historie).

Panikangst

Ved panikangst kommer angsten pludseligt, voldsomt og tilbagevendende. Man mærker hurtig hjertebanken, og det er svært at trække vejret. Man kan have snurren og prikken i fingrene og sortnende øjne og andre, ubehagelige fysiske symptomer, som nævnt ovenfor. Mange, der oplever det for første gang, tror, de er alvorligt syge, hvilket øger angsten. Et angstanfald går som regel over efter 10-20 minutter. Da angstanfaldet er meget skræmmende og ubehageligt, udvikles ofte en angst for nye anfald, altså en angst for angsten. Derfor ændrer man meget mulig adfærd og prøver at undgå eller flygte fra situationer, hvor angsten kommer.

Generaliseret angst

Ved generaliseret angst er angsten ikke begrænset til bestemte situationer. Derimod bekymrer man sig mere end normalt og er i en mere eller mindre konstant tilstand af ængstelse og uro. Bekymringerne kan handle om mange ting, fx om angsten i sig selv, for sociale sammenhænge, for skole, for fremlæggelser, for indbrud, arbejdsløshed, sygdom, brand, fremtiden osv.

Angsten mærkes i kroppen med anspændthed, hjertebanken, søvnproblemer eller andre fysiske symptomer. Nogle går til lægen med de fysiske symptomer, og ofte opdages det ikke, at der er tale om angst. Hverken én selv eller ens forældre eller andre omkring én opdager heller ikke, i første omgang, at det er angst, der er på tale. Angsten kommer nemlig snigende, og det opdages ofte først, når den er mere indgribende i hverdagen, over tid.

OCD

Ved OCD har man gentagende, uønskede tvangstanker og/eller tvangshandlinger;

  • Tvangstanker er uønskede forestillinger, indskydelser, billeder og idéer, der kommer igen og igen. De er ubehagelige og svære at slippe af med, også selvom man rationelt selv tager afstand fra dem. Det kan f.eks. være en overdrevet frygt for at blive smittet, blive beskidt eller komme til skade.
  • Tvangshandlinger er bestemte, rituelle handlemønstre, som man føler, at man bliver nødt til at udføre, som f.eks. at vaske hænder konstant eller tjekke, om man har låst døren, gentagende gange. Man frygter, der vil ske noget, hvis man ikke udfører handlingerne, og angsten bliver stærkere. Rationelt ved man godt, at handlingerne ikke er nødvendige, men trangen er så stærk, at det er umuligt at stå imod, og man oplever kortvarig ro, når handlingerne er udført. Tvangshandlingerne virker nemlig lindrende på den angst og det ubehag, som man oplever, men det kommer hurtigt tilbage. En ond cirkel er startet, hvor man udfører tvangshandlingerne igen og igen.

OCD findes i alle sværhedsgrader fra lette symptomer, hvor man kan leve et stort set normalt liv, til svære invaliderende symptomer.

PTSD – Posttraumatisk stress syndrom

PTSD er en alvorlig belastningsreaktion, der kan opstå efter voldsomme oplevelser som krig, ulykker, naturkatastrofer eller vold, hvor man har følt stærk frygt. De belastninger kan også være årsag til en akut belastningssituation, der – i modsætning til PTSD – er forbigående og varer fra et par timer til få dage efter traumet. PTSD kan vare i måneder, år eller resten af livet.

Oplevelserne kan være så belastende, at de forfølger personen gennem erindringer og tanker, som er svære at rumme. Man genoplever ofte den traumatiske situation igen og igen, både i vågen tilstand og i søvne. Man føler som regel et stærkt ubehag i forbindelse med alle situationer, der minder om den traumatiske begivenhed, hvilket man forsøger at undgå.

Mulighed for hjælp

Som afslutning på dette indlæg, vil jeg igen opfordre dig til at søge hjælp via egen læge og / eller psykiatrien, hvis du føler, at du eller dit barn lider af behandlingskrævende angst.

Men, er der f.eks. tale om lettere angst, bekymringer og begyndende skolevægring, er der stor chance for, at jeg kan hjælpe dig og/eller dit barn samt hele familien, ud af angstens greb, til en hverdag, hvor det ikke længere er angsten, der styrer.

Ofte er der desværre også ventetid eller slet ikke mulighed for at få hjælp i systemet, hverken kommunalt eller i lægeligt / psykiatrisk regi, da symptomerne ikke er ”alvorlige nok”, omend de opleves som indgribende i hverdagen.

Ofte går der meget lang tid, før man indser et behov for hjælp, både fordi angsten er kommet snigende gennem årene, og fordi man som forældre helt naturligt selv gør alt, hvad man kan for at hjælpe sit barn, eller at man selv tror, man kan klare sig, uden hjælp. At søge hjælp kan være forbundet med svære følelser, som f.eks. skam, men vi kan alle have brug for en hjælpende hånd gennem livet.

Så tag allerede fat og få hjælp nu! Angsten går ikke over af sig selv. Jeg tager jer gerne i hånden og hjælper på rette vej. Måske kan jeg hjælpe jer godt på vej, eller måske kan min hjælp bestå af at søge rette behandling, for nogle gange, skal der ”bankes i bordet”, og ofte skal der tværfagligt samarbejde til, med hjælp fra både skole/arbejdsplads, kommune og psykiatri.

Med min gode intuition, kan jeg, ved første samtale, som er gratis og uforpligtende, mærke, om jeg kan hjælpe jer. Samtidig har I her en chance for at mærke, om kemien og tilliden er der til mig – for en god relation er altafgørende. Du kan booke din gratis, afklarende samtale her

Kærligst Ulla Knudsen

Trivselsmentor med passion for at hjælpe med at slippe angstens greb.

 

 

Menu