Angst i et ergoterapeutisk perspektiv

I en given situation er det altid tankerne, der starter angsten, også selvom angsten føles som at kunne komme som lyn fra en klar himmel. Ved skolevægring, kan der være et hav af tanker, f.eks. Hvad hvis de andre ikke kan lide mig? Griner af mig? Driller mig? Hvad hvis jeg ikke kan finde ud af opgaverne, åh nej, hvad hvis læreren spørger mig om noget, og jeg kan ikke svare? Jeg må ikke svare forkert, gøre noget forkert eller lave fejl. Åh nej, vi skal have idræt, det kan jeg ikke finde ud af, de andre må ikke se mig uden tøj på. De andre børn larmer, det kan jeg ikke lide, og jeg kan heller ikke lide, når de andre kommer tæt på mig…. Osv. osv. Puha, man kan næsten blive helt forpustet af alle de tanker, som bare kommer i ét mylder, og kan virke helt ustoppelige.

Herudover skal vi huske, at børn og unges hjerner først færdigudvikles midt i tyverne. Dette gælder særligt de kognitive processer, der er ansvarlige for bl.a. planlægning, overblik, tidsfornemmelse, kognitiv fleksibilitet, abstrakt tænkning og mentalisering samt udvælgelse af relevant sensorisk information. Disse funktioner er yderligere påvirkede ved bl.a. autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser og andre lidelser i centralnervesystemet.

Ergoterapeuten kan hjælpe barnet med at skabe bevidsthed om, hvad tanker er, og hvordan tanker starter angsten. Når først, der er forståelse og en øget bevidsthed, kan der arbejdes med at vende tankerne til hjælpetanker eller at flytte fokus fra tankerne, v.hj.a. kognitive og metakognitive metoder.

Tanker og følelser medfører uundgåeligt ubehag i kroppen, særligt hvis udfordringerne har stået på i længere tid. Her kommer kroppen i alarmberedskab, blodtilførslen til mave/tarm system og hjernen mindskes, og kroppen bruger energien på det, der er højst nødvendigt. Fordøjelsen påvirkes ofte og ubehag i kroppen kan være hjertebanken, vejrtrækningsproblemer og ondt i maven mm. Disse kropslige fornemmelser påvirker igen tanker og følelser, og en svær spiral er i gang. Reaktionerne i kroppen kommer måske søndag aften, blot ved tanken om at skulle i skole morgenen efter.

Er ens nervesystem overbelastet, kan det være svært at komme ned i kroppen. I stedet lukkes der lidt af for kroppen, og man forsøger at løse alt med sine tanker, fremfor at bruge kroppen, som stivner mere og mere.

Børn oplever verden omkring sig mere følende og sansende, end tænkende, og så er der også væsentligt forskel på, hvordan vi hver især bearbejder de mange sansestimuli, vi modtager. Dette gælder både børn, unge og voksne. Vores motoriske udvikling og færdigheder er naturligvis også forskellig, og nogle er udfordret sansemotorisk, hvilket også kan påvirke tanker, følelser og selvværd.

Ergoterapeuten kan hjælpe til en større forståelse for sammenhængen mellem hjerne, krop og nervesystemet samt hjælpe med at få ro på det overbelastede nervesystem via sjov bevægelse og leg, med pulsen op, berøring og åndedrætsøvelser. De kropslige strategier kan både bruges som forebyggelse, som behandling og i akutte situationer, for at overvinde angsten, og dermed deltage i skolen. Ofte kan en sensorisk profilundersøgelse og ergoterapeutens observationer bidrage til en øget forståelse af, hvad der ligger bag barnets adfærd, og hvad der kan hjælpe barnet i hverdagen.

Socialt kan det, for det ængstelige barn, være rigtigt udfordrende at være i skole, måske i en stor klasse. Det kan være svært at finde sin rolle, have tætte venner, føle sig som en del af fællesskabet og føle sig vellidt. For mange fylder det meget, hvad andre tænker om én, og der stilles socialt mange krav; man skal svare på spørgsmål, række hånden op, have det rigtige tøj på, være sjov, modig og pæn. Forventningerne til sig selv, i sociale sammenhænge, er ofte tårnhøje, og det kan være svært at leve op til. Mange, med angst, har det svært med konflikter og føler et stort ansvar for, at andre har det godt og for at løse andres konflikter og følelser. “Antennerene” opfanger ofte alt det, der er svært socialt, i klassen, også selvom det ikke handler om én selv. Mange har det svært med dårlige stemninger og negativitet og opfanger det hele.

Ergoterapeuten kan hjælpe med at identificere, hvad der er på spil, og hjælpe med at skabe et trygt miljø for barnet, samtidig med udvikling af sociale færdigheder.

Vi må ikke glemme omgivelsernes betydning, for barnets muligheder for at gennemføre en skoledag. Manglende struktur, forstyrrende omgivelser og uforudsigelighed kan måske være det, der gør det svært at komme i skole. Ergoterapeuten kan kigge på, om der er for mange i ét klasseværelse, larm og uro, forskellige pladser og uvished at møde ind til hver morgen. Er der en uhensigtsmæssig placering i klasselokalet, en siddeplads der ikke er indstillet korrekt og manglende fodstøtte? Hvad med tøjet; føles det behageligt eller klør det? Hvordan er lyset, lugtene og lyden i klasseværelset? Hvordan er frikvartererne? Mangler der voksenstøtte, er der udelukkende fri leg uden klare rammer, i store grupper?

Ergoterapeuten er nysgerrig på alle faktorer, der kan have betydning for barnets motivation for at komme i skole eller modstand herpå og kan, i et samarbejde med barnet, forældre og lærere, hjælpe med at tilpasse omgivelserne, så de passer bedre til barnet.