Angstlidelser ud fra WHO`s diagnosesystem ICD-10

Angstlidelser ud fra WHO`s diagnosesystem ICD-10

Angstlidelser hos børn og unge viser sig forskelligt afhængigt af barnets udviklingstrin. Når angsttilstanden er sammenlignelig med angst hos voksne, anvendes de almene diagnostiske kriterier i ICD-10.

Når der er tale om normale udviklingstræk, som bliver abnormt forstærkede og hæmmer barnets eller den unges udvikling og daglige funktionsniveau, benyttes diagnoserne i ICD-10 vedrørende adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndommen.

Nedenstående er en liste over de mest almindeligt forekommende angstlidelser, med kort beskrivelse, ud fra www.sundhed.dk. De beskrives mere udførligt i WHO`s diagnosesystem ICD-10. De enkelte angsttilstande afgrænses her ved specifikke diagnostiske kriterier, ift. hvilke og hvor mange symptomer, der skal være til stede hvor længe, og hvornår de er opstået samt hvilke symptomer, der ikke skal være til stede.

Abnorm separationsangst

Overdrevet frygt for adskillelse fra én eller begge omsorgspersoner. Abnorm separationsangst opstår i tidlig barndom.

Agorafobi

Overdreven angst for at færdes alene uden for hjemmet. Lidelsen fremstår meget ofte sammen med panikangst og fører særligt til undgåelsesadfærd.

Social angst

Frygt for at blive grinet af, opføre sig pinligt og få kritisk opmærksomhed fra af andre.

Enkeltfobi

Enkeltfobi, som kan opstå i alle aldre, indebærer en intens, overdreven og vedvarende angst for specifikke objekter og situationer som f.eks. højder, små rum, mørke eller diverse dyr, med stor undgåelsesadfærd og fysiske symptomer til følge. Blot tanken om det, man frygter, kan tænde angsten.

Helbredsangst – sygdomsangst

Overdrevet angst for sygdom. Man bekymrer sig om, hvorvidt man fejler noget, og måske endda en livstruende sygdom. Man har en øget årvågenhed, hvor man konstant er opmærksom på kroppens reaktioner, fornemmelser og ændringer. Selv normale fornemmelser i kroppen bliver tolket som unormale eller bekymrende. Man går måske ofte til lægen og betvivler lægens ord.

Panikangst

Pludselige, ekstremt ubehagelige anfald, der udvikler sig i løbet af kort tid. Man kan frygte at dø, miste al selvkontrol og blive helt ude af den, med store fysiske reaktioner som følge. Panikangst kan opstå alle steder, i alle situationer og uden varsel. Det kan medføre konstant bekymring om, hvad det skyldes, og nogle udvikler angst for angsten og derfor muligvis agorafobi.

Generaliseret angst

Vedvarende, overdreven tendens til at bekymre sig unødigt, og ængstelighed ved aktiviteter, begivenheder og udfordringer i hverdagen. Tankerne kredser om det værste, der kan ske, i alle mulige situationer, og der ses stor anspændthed og andre fysiske symptomer.

OCD

Tilbagevendende tvangstanker, idéer og forestillinger samt tvangshandlinger, der er svære, hvis ikke umulige, at kontrollere, selvom personen selv erkender, at de er urealistiske. Angsten kommer særligt, når man forsøger at undertrykke sine tanker og handlinger.

Akut belastningsreaktion

Den choktilstand, de fleste mennesker reagerer med, hvis de oplever en katastrofe, fysisk og / eller psykisk. Choktilstanden udvikler sig inden for en time efter den katastrofale oplevelse og fortager sig igen efter timer eller dage. Symptomerne er blandede og kan inkludere panikangst.

PTSD belastningsreaktion

Post Traumatisk Stress Syndrom beskriver den langvarige eller sene reaktioner på meget belastende begivenheder, så som katastrofer, tortur eller trusler på livet. Traumet genopleves, med flashbacks, drømme og mareridt, undgåelsesadfærd eller stort ubehag ved oplevelser, der minder om traumet.

Tilpasningsreation

Hændelser, som f.eks. sygdom, skoleskift, flytning, fyring eller lignende, der medfører ændringer i ens dagligdag og liv kan resultere i en tilpasningsreaktion. Symptomerne herpå varierer men kan f.eks. være bekymring, angst, tristhed, magtesløshed og manglende overblik.

Menu